Praktiske oplysninger for sæsonen 2018 -2019.

  • Træning og ferier - generelle retningslinjer
  • Ferieplan for badminton i idrætshallerne
  • Hvor spilles hjemmekampene i holdturneringerne
  • Indskrivning
  • Kontingent / baneafgift
  • Sæsonstart
  • Cafeteria
  • Hjertestarter


Træning og ferier - generelle retningslinjer

Ferielukning i Grydemoseskolens idrætshal følger generelt skolernes ferieperioder - enkelte afvigelser kan forekomme i forbindelse med skolens egne arrangementer.

Træning i Espergærdehallen løber fast uge efter uge i næsten hele sæsonen - dog ikke på egentlige helligdage.

Bemærk derfor at der derfor næsten altid er forskellige ferieperioder for de 2 haller - derudover kan de enkelte hold (især ungdomsholdene) have særlige begrænsninger af hensyn til trænernes ferie.

Information om aflyst / ændret træning:
Vi forsøger så vidt muligt at informere om ændringer i forhold til de ugentlige træningsdage.
Informationen om aflyst / ændret træning fremgår af opslag i boksen "Seneste nyheder" - på hjemmesidens forside

Hvor spilles holdturneringernes hjemmekampe:
Espergærde Badmintons hjemmekampe spilles som hovedregel i Espergærdehallen, Idrætsvej 5, Espergærde

Da vi desværre ikke altid kan opnå tilstrækkelig haltid til vore hjemmekampe i Espergærdehallen, bliver nogle kampe afviklet i Grydemosehallen, Grydemosevej, 3060 Espergærde.

Bemærk derudover: For ungdomsholdene har DGI samlet flere puljekampe pr. runde.
Når man er ude at spille, møder man derfor som regel flere hold efter hinanden samme dag - man kan i denne forbindelse have en "hjemmekamp" i en fremmed hal.
Denne struktur er aftalt for at minimere forældrenes kørsel til cirka halvdelen af, hvad denne var tidligere!

Indskrivning:
Vi laver ikke egentlige indskrivnings-arrangementer.
Hvis man ønsker at starte på et hold, bedes man derfor henvende sig til holdets kontaktperson! For ungdom er dette ungdomsformanden.

Læs om holdene under "Vore hold"- findes i venstre side.


Kontingent og baneafgift sæson 2018-2019:
Sæsonen går normalt fra 1. september til 30. april.
Vi vil ligesom i den forgående sæson 2017-2018 prøve at udvide sæsonen for ungdoms & motionistholds træning i Espergærdehallen. Dette kan desværre ikke lade sig gøre i Grydemosehallen.
Det kan ikke påregnes at der trænes i skoleferier (dette gælder hovedsageligt for Grydemosehallen), og derudover må der forventes enkelte inddragede eller flyttede træningsdage pga. hallernes øvrige aktiviteter i løbet af en sæson.

Kontingent:
Ungdomsmedlemmer: (2 ugentlige træninger) 1.600 kr. pr. person
U9 / U11-holdenes medlemmer (en ugentlig træning): 800 kr. pr. person
Seniorholdet og motionistholdenes medlemmer: 1.600 kr. pr. person

Baneafgift:

 

Espergærdehallen kl. 18-21   2.200 kr.

Espergærdehallen kl. 21-22   1.600 kr.

Grydemosehallen kl. 17-21   1.600 kr.

Grydemose hallen kl. 21-22   1.200 kr.
 
Af hensyn til medlemsregistrering, og fordi vi skal oplyse hovedbestyrelsen om det, skal det angives, hvem der er brugere af banen - uanset om man er 2 eller 4 faste spillere.
Rabat på ovennævnte kontingen og baneafgifter:
Ved indmelding efter 
- 1. november reduceres ovennævnte beløb med ca. 25 %
- 1. januar reduceres ovennævnte beløb med ca. 50 %
- 1. marts reduceres overnævnte beløb med ca. 75%  
 
Kontingent og baneafgift betales via hjemmesiden med oplysninger fra et betalingskort.
Samtidig betales gebyr til Klubmoduls betalingssystem - dette er den billigste løsning for medlemmerne - set i forhold til alternativet der er en større kontingentbetaling. 

Sæsonstart:
En ny sæson starter 1. september - dog starter de fleste af ungdoms- og motionisthold der træner i Espergærdehallen fra ca. 20. august.

Espergærdehallens cafeteria
Espergærdehallens cafeteria er lukket.
Espergærdehallens bestyrelse har opstillet en drikkevareautomat i mellemgangen ved toiletterne.
Man kan her købe drikkevarer når energien skal genskabes - eller når man skal fejre en sejr.

Hjertestarter:
Hjertestarter findes i mellemgangen i Espergærdehallen - der er skiltet ved døren.