Referat af bestyrelsesmøde i EIF badminton afdelingen tirsdag den 06.11.2018

 

Referent Gunvor

 

Udsendt november 2018

 

Deltagere: Jørn Jensen, Morten Hansen-Nord, Jan Hestbæk, Johnny Martinussen, Rasmus Otzen, Sarah Roloff, Jørgen Knudsen og Gunvor Hjarding

Afbud fra Marianne Madsen og Peter Thomsen

 

DAGSORDEN

 

  1. Orientering fra formanden

  2. Orientering fra afdelingerne

  3. Tiltrækning af nye medlemmer

  4. Mulige tiltag for at tiltrække publikum til kampe

  5. Oplæg til halfordelingstider i 2019

  6. Evt.

 

 

Ad 1) Jan deltager i Årsmødet i DGI den 27.11.2018, der afholdes i Farum Arena andre, der er interesserede i at deltage kan rette henvendelse til Jan.

DGI konsulent Camilla er gået på barsel, der er kommet en ny, som er meget ihærdig for at hjælpe os, han har kontaktet Jan flere gange.

Der skal ændres på adgangsforholdene i Grydemose Hallen, nyt låsesystem, dette vil også komme til at berøre vores banelejere, hvorledes dette skal administreres, vil Jan få nærmere information om.

Vi kan se, der er blevet gjort rent i Grydemose Hallen om torsdagen.

Jan har fået en henvendelse fra fiskemanden nede i Espergærde Havn. I forbindelse med afholdelse af et Bingo arrangement, vil han gerne give en andel af overskuddet, til en af vores spillere, der har ydet noget særligt vundet en stor turnering eller andet.  Vi blev dog enige om, at Jan skal spørge om pengene ikke må gå til vores ungdomsafdeling, så flere får glæde af støtten. Vi er ikke så meget for at skulle fremhæve en enkelt spiller. Samtidig vil Jan også foreslå at han skal stå som sponsor, når vi får nyt klubtøj.

Jan og Morten har været til møde med repræsentanter fra kommunen, da vi er en af de klubber, der er blevet udvalgt til det tilsyn, der skal se på klubbens aktiviteter og vedtægter. Kommunen kom med generel information bl.a. om de nye tiltag som kommunen vil foretage og om støttemuligheder.

 

Ad 2) Udgik kun Jørn gennemgik vores regnskab, der var ingen kommentarer, det ser fint ud.

 

Ad 3) Sarah havde været til informationsmøde i DGI, om hvordan vi kan trække nye medlemmer til klubben, vi mangler specielt +25 spillere. Sarah gennemgik nogle af de tiltag, vi kan gøre, omdeling af flyers, afholde åbent hus arrangement i hallen, kom ned og prøv om du stadig kan spille, eller kan prøve om det måske er noget for dig, vi kan også opsætte plakatopslag og andet. DGI er meget villige til at hjælpe os med at komme i gang. Vi må drøfte det nærmere.

 

Ad 4) Johnny synes at ungdomsspillerne, skal have en opfordring til at komme og heppe på vores holdspillere, det giver en hel anden stemning, når der er publikum til vores kampe. Vi må muligvis investere i heppe remedier eks. nogle hepperør eller en tromme. Vi skal også sørge for, at der vil være mulighed for at kunne købe noget drikkelse. Voksne må også meget komme jo flere jo bedre.

 

Ad 5) Jan har modtaget et oplæg til halfordelingstider i 2019. Dette oplæg brugte vi temmelig meget tid på at gennemgå. For badminton afdelingen er dette udkast katastrofalt. Dette kan i yderste konsekvens blive at vi må lukke flere hold i vores ungdoms og motionist afdeling. Bestyrelsen blev enstemmigt enige om at Jan og Morten udfærdiger et skriv til kommunen med en specifikation af vores behov. Dette skal sendes til Forvaltningen inden den 13.11.2018. (Dette er gjort efterfølgende og Jan og Morten har deltaget i et møde). Vi afventer nu, hvad der videre skal ske efter møde den 6.12.2018.

 

Ad 6) Johnny meddelte at han stopper efter næste generalforsamling, ærgerligt men forståeligt nok.

 

Næste møde 23.11.2018 kl.16.00